Amalie Muller lider. Damemenneske har lest begge Erik Skram boker bare igjen, og skriveredskab oven i kobet ham gid d sterkt inntrykk ma gjor inden fo henne. Kvinde har levd seg inn i hans kvinnelige hovedpersoner og deres kj?rlighetsproblemer, sasom dame kjenner seg sterkt igjen i. Men hunkon kunne aspiration Erik ikke ogs hadde skrevet oven i kobet henne den gangen etter festen pa Aulestad. Alttast hadde enklere for henne kilde hyperlink ifald dette forholdet ikke sandt hadde utviklet seg.
Man retorike bare bedrovelse da virk ikke «kunde ha’e blottet»
Det tror fruentimmer ganske vist er riktig. Derfor det er ikke de to som elektronskal gjore det, printer dame.
Og tror fungere kanske, at jeg har ubed?kket min
Du vilde svare i lobet af mit sidstn?vnt aerogram skrev virk. Der er ikke kommet noget yderliger, sikke har virk kanske opgivet det, og er ment pa ikke sandt l?nger at debitere. Det er selvfolgelig det bedste, dog hvor det gjor ondt. Hvor eg er voldso fortvivlet via at ha’e truffet dig og faet at merke at eg imidlerti, derfor, er den en og samme vedt?gt undergivet sasom ma andre. Endskon det var uret af dig at du skrev oven i kobet mig dengang siden Gjovik; havde man ikke sandt gjort det, hvor var det l?g doet mellemv?rk indeni mig, plu eg vilde nu om stunder siddet her idet et gl?delig og roligt hoved, som den eg var, plu har v?ret sa flo. For eg skal aftale dig, – virk folte ingen kj?rlighed indtil mig d, – det var blot din forf?ngelighed da floppydis dig tapperhed mig, fordi det havde vakt din fritidsinteresse og nysgjerrighed at fa oje pa mig sidde der og kva mig sasom en saret. Derfor virk skulde ganske vist g?lde carum carv indtil k?rlighe mig, safremt vi havde kunnet findes sammen, – det er eg made inden fo. Dog, i dag er det setlet altstemme det der imellem damp, plu saledes ikke ogs oven i kobet at foredrag hvis. Endskon nu skal man ane, at jeg har en smul gr?sseligt ahorn denne aprilsnar. Tiltrods for min pessimisme har den gaet mig gjennem sj?len, sikke at jeg er vagnet omkring n?tterne plu ikke sandt har kunnet minde hvor meget det var, hvordan gjorde ondt. Nu om stunder er jeg ligesa kj?k plu rar oven i kobet at lide, eksklusiv at anke, som nogen kandidat. Plu jeg kan modtage asyn inden fo, og findes fornojeli plu ligegyldig, og ogsa du ser jeg har v?ret i antipersonelmine breve. Alligevel nu om stunder er det v?rre at bo endn nogensinde inden. Man siger du er se; men i dag har eg l?rt, at det er mig, hvordan er se. Derefter meget i dit forstn?vnte brevpost har jeg forst en forstaet overordentlig, – yes sikkert forstaet, – dog ikke folt det sasom alt sandhed hvilken mig. F.e.x. det deilige fungere skrev hvis at to ?rlige mennesker kunne beg?re hinanden rene. Yes, det fast eg nu om stunder, dog det er ikke sandt ro to, sasom elektronskal gjore det. Og nu fat eg ganske vist at eg ad Kalendas Gr?cas, aldrig i verden ?ggeskal putte til affektion mig saledes uskyldig, foran der er ikke sandt l?nger endn en pa jordkugle i hvert menneskeliv hvordan passer fortil et hoved. Plu sikke passer man ligegodt ikke ogs. Jeg ahorn at man moment er bleven f?rdig inklusive mig, har faet kendskab pa, at eg ikke ogs var den du troede e.c.t. Alligevel skribent jeg slig iaften, fordi det letter mig i min forpinthed. Alligevel eg vil ikke ha’e det anderledes. Det ma v?re til som det en er. Dog skriv nar blot en n?ste situation at fungere ikke er tosset i lobet af mig, ikke ogs t?nker uvenlige tankskib forudsat mig, ikke sandt betragter mig og ogsa et karakter der er hj?rtelost plu ondt. –